3 grunde til at have en bærbar hjertestarter i tasken

Annonce – sponsoreret indhold.

Er det en god idé at have en bærbar hjertestarter med, når du er ude at gå, sejle, rejse eller bare sidder i bilen? Det afhænger af, hvor langt du typisk er fra professionel hjælp, og hvem du har med dig. Hvis du ofte færdes steder, hvor en ambulance har lang vej, eller hvis du har børn, ældre forældre eller en hjertesyg ægtefælle med på tur, kan det give mening. Her er en tjekliste, der hjælper dig med at vurdere det.

Bærbar hjertestarter og afstanden til hjælp: derfor handler det om minutter

Ved hjertestop er tiden afgørende. Hjertestarteren på rådhuset, i svømmehallen eller på stationen er kun en hjælp, hvis den er tæt på, og hvis nogen når at hente den. På en fjeldtur, i sommerhuset ved enden af en grusvej, på en sejlbåd eller på en lang køretur kan der være langt til både ambulance og nærmeste offentlige hjertestarter.

Rådet fra Dansk Råd for Genoplivning og Hjerteforeningen er enkelt: ring 112, start hjertekompressioner og brug en hjertestarter så hurtigt som muligt. Det er her, afstand bliver en reel risikofaktor. Du kan ikke flytte sommerhuset tættere på hospitalet, men du kan tage udstyret med dig.

Det er blevet realistisk, fordi hjertestartere er blevet markant mindre. En lille hjertestarter som ViVest P3 vejer under 0,7 kg og har omtrent samme størrelse som en mobiltelefon. Den kan ligge i rygsækken, håndbagagen eller handskerummet uden at fylde. Producenten angiver, at den kan bruges til både voksne og børn med de samme elektroder, så den dækker hele familien.

Tjekliste: tre grunde til at tage hjertestarteren med

Gå de tre punkter igennem og vurder ærligt, hvor mange af dem der passer på dit liv.

1. Du er ofte i situationer, hvor hjælpen er langt væk. Bærbarhed gør størst forskel, når du bevæger dig uden for de områder, hvor hjertestartere typisk hænger. Tænk på:

   • Rejser og ferier: Feriehuse, campingpladser og udlandsrejser har sjældent en hjertestarter inden for rækkevidde. Hvis du rejser med ældre familiemedlemmer, kan udstyret give ro, men tjek reglerne hos flyselskabet, hvis du flyver. Batterier og medicinsk udstyr kan have særlige krav.
   • Udendørs aktiviteter: Vandring, cykelture, kajak og sejlads foregår ofte langt fra veje. Her kan der gå lang tid, før redningsfolk når frem.
   • Bilture og pendling: Lange ture på landevejen, tid i fast trafik og arbejde som fx håndværker eller sælger betyder, at du tilbringer mange timer væk fra faste punkter.

   Hvis du kun sjældent opholder dig sådanne steder, er behovet mindre. Hvis det er en fast del af din uge eller din sommer, vejer det tungere.

2. Udstyret er let og robust nok til at blive med dig. En hjertestarter, der bliver hjemme, fordi den er besværlig at slæbe, hjælper ingen. Se derfor på tre ting:

   • Vægt og størrelse: Under 0,7 kg som ved ViVest P3 mærkes ikke i en dagstur-rygsæk. Til sammenligning er mange traditionelle modeller bygget til at hænge på en væg og er ikke designet til at blive båret.
   • Beskyttelse mod vand og støv: P3 er IP65-klassificeret, hvilket betyder beskyttelse mod støv og vandstråler. Det er relevant på en regnfuld vandretur eller i en åben båd. Det er ikke det samme som, at den tåler at ligge under vand.
   • Fald og vibrationer: Producenten oplyser, at P3 er droptestet fra 1,5 meter og testet efter EN1789:2020 for stød og vibration. Det er en vigtig detalje, hvis den skal ligge i en bil eller en rygsæk, der bliver kastet rundt.

   Kig også efter, at enheden er CE-mærket i henhold til EU’s forordning om medicinsk udstyr (MDR), og at den har stemmevejledning på dansk, så en uøvet hjælper kan følge instruktionerne under pres. Spørg forhandleren, hvis du er i tvivl om sprog og funktioner.

3. Du kan opbevare den sikkert og have den tilgængelig. En hjertestarter skal kunne findes og bruges på få sekunder, men også beskyttes mellem brug. Overvej:

   • Fast plads: Læg den altid det samme sted, fx i et markeret rum i rygsækken eller i en lille taske, som resten af følgeskabet kender. Fortæl rejsefæller, hvor den er, og hvordan den åbnes.
   • Temperatur: En bil kan blive meget varm om sommeren og meget kold om vinteren. Tjek producentens angivelser for opbevarings- og driftstemperatur, og lad den ikke blive liggende i en parkeret bil døgnet rundt, hvis manualen fraråder det.
   • Beskyttelse mod stød: Brug en pasform-taske eller polstret etui, så den ikke ligger løst blandt tunge ting som sko, drikkedunke og værktøj.
   • Tilbehør: Elektroder og batteri har udløbsdatoer. Sæt en påmindelse i kalenderen til regelmæssigt eftersyn, og følg producentens anvisninger.

Hvornår giver en kompakt model mening frem for en stationær?

En stationær hjertestarter i en skabskasse er stadig det rigtige valg til faste steder som foreningslokaler, værksteder, fælles opgange og sommerhusområder, hvor mange mennesker færdes samme sted. Den hænger synligt, og alle ved, hvor den er.

En kompakt model giver mening, når:

• Du bevæger dig meget: Du vandrer, sejler, kører langt eller rejser ofte, og hjertestarteren skal derfor følge dig fra sted til sted.
• Du har en bestemt risikogruppe med: Du har fx en pårørende med kendt hjertesygdom, eller du tager ældre forældre med på ferie.
• Du er leder af en gruppe: Spejderture, løbeklubber, cykelhold eller skolelejre foregår ofte uden for hjertestarterens normale dækningsområde.
• Du har brug for at flytte den mellem bil, båd og sommerhus: Her sparer lav vægt og robust konstruktion besvær.

Har du i forvejen en offentlig hjertestarter tæt på dit hjem, og bevæger du dig sjældent langt væk, er der måske mere værdi i at tage et kursus i førstehjælp og hjerte-lungeredning. Spørg din lokale Røde Kors-afdeling, Dansk Førstehjælpsråd eller Hjerteforeningen om kurser. Udstyr uden træning og viden er kun halvdelen af beredskabet.

Sådan kommer du videre

Start med at skrive de tre-fire situationer ned, hvor du og din familie er længst fra hjælp. Vurder derefter, om de er hyppige nok til at retfærdiggøre en investering. Sammenlign modeller på vægt, tålighed, vedligehold og pris, og spørg forhandleren om batteri- og elektrodeholdbarhed, serviceaftaler og dansk vejledning. Tal gerne med din læge, hvis du har en pårørende med hjertesygdom, og spørg til, hvad der giver mening i jeres situation.

Husk altid rækkefølgen ved mistanke om hjertestop: ring 112, start hjertekompressioner og hent eller brug hjertestarteren. En hjertestarter erstatter aldrig 112, men supplerer.

Typiske fejl ved bærbart hjerteberedskab

• Hjertestarteren bliver liggende i bilen året rundt og udsættes for temperaturer, den ikke er beregnet til.
• Ingen ved, hvor den er, eller hvordan den virker. Vis medrejsende, hvordan den åbnes, og at den guider med stemmen.
• Elektroder og batteri glemmes. Udløbsdatoer skal tjekkes jævnligt.
• IP-klassificeringen misforstås. Beskyttelse mod vandstråler er ikke det samme som vandtæthed ved nedsænkning.
• Udstyret bruges som erstatning for træning. Et kursus i hjerte-lungeredning gør dig langt mere handlekraftig.
• Der ventes for længe med at ringe 112. Alarmér altid først, og brug derefter hjertestarteren.